Høbjergning ved Havet
Hørte I Havets Aandedrag
gennem Leernes Sang i den dalende Dag.
En Stund er vort Liv ved Havets Bred,
Havets Liv varer evigt ved.
Luftningen strejfer med Afgrundsgys
Ansigter ramt af det synkende Lys.
I alles Blikke det samme Skær
af Natten, der tøvende rykker nær.
Aaben og isblaa staar Himlen i Nord,
klar over diset og søvntung Jord.
Havsuset stiger for Skumringens Vind.
Skynd jer, Høstfolk, før Nat strømmer ind.